FILM I KASTRUP LUFTHAVN / CPH

Sikkerhedscheck: Husk at tømme lommerne, tage kameraet ud af tasken og lægge det på båndet …

ESP-consult har lavet film i Kastrup Lufthavn. Kunden vil gerne være anonym, men vi syntes ikke, at I skal snydes for helt af den grund. Selve filmen som vi lavede, kan vi desværre ikke vise, så I må nøjes med nogen stills.

Udfordringen:

Vores opgave var at filme et bestemt flys ankomst og afgang. Indimellem skulle vi filme check-in og boarding området, hvor begivenheden blev fejret.

Løsningen:

ESP-consult var med på landingsbanen, da flyet landede. Flyet blev mødt med water salute. Water salute er, når der holder 2 brandbiler på landingsbanen og laver en port af deres vandstråler. Denne port af vand kører flyet under. Vi fulgte herefter de passagerer, der skulle med flyet retur. Vi fulgte deres check-in, og den festlige begivenhed der fandt sted i boardinghallen. Her var champagne, kage og gaver til de rejsende, og der blev holdt taler af bl.a. Kastrup Lufthavns direktør Brian Petersen. Da flyet kørte i stilling til take-off, var vi igen med på landingsbanen, hvor der igen var water salute, før flyet igen gik på vingerne. Et utrolig flot syn!

Billeder:

Kunden ønsker at være anonym, og vil ligeledes ikke tillade, at vi viser filmen her på siden. Vi må nøjes med at vise et par billeder fra filmen.